40 lande hvor mobiltelefoner er forbudt i bilen

40 lande hvor mobiltelefoner er forbudt i bilen

Lille Danmark er ikke det eneste sted i verden, hvor det er forbudt at tale i mobiltelefon samtidigt med du kører bil. I flere og flere lande har man indset hvor farlig en kombination bil og mobilsnak er, så det er efterhånden blevet forbudt rigtig mange steder.

I dag er det forbudt at snakke i mobiltelefon mens du kører bil i alle de røde lande på kortet herunder. I alt mere end 40 lande i hele verden, inkl. overraskende steder som fx. Jordan i Mellemøsten, Turkmenistan i Centralasien og Zimbabwe i Afrika.

Lande hvor mobiltelefoner er forbudt i bilen

Hvor farligt er det?

Hvor farlig en kombination bil og mobilsnak er viser fx. en undersøgelse fra Australien. Hvis du snakker i mobiltelefon mens du kører er der, iflg. undersøgelsen, hele fire gange så stor risiko for at komme alvorligt til skade som hvis du klapper i undervejs.

Overraskende nok, så har flere undersøgelse vist, at det ikke mindsker risikoen at bruge et håndfrit sæt. Det er selve det at snakke i telefon der er farligt – og især hvis det er en følelsladet snak du har gang i.

Hvad er moralen?

Moralen er at slukke mobiltelefonen og klappe i mens du kører bil. Og hvis du ikke kan tage dig sammen og styre dig, så skal du i det mindste lade være med at ringe op og skændes med kæresten undervejs.




Skriv en kommentar