Brugte mobiltelefoner
Hvis der er lavvande i kassen, så kan det være fristende at kigge efter brugte mobiltelefoner. Spørgsmålet er blot om det er en god ide eller ej. Det er nemlig ikke sikkert, at du kan spare penge ved at købe brugt.
Grunden til det er, at de fleste mobilfirmaer giver et stort tilskud hvis du køber en mobiltelefon med abonnement gennem dem. Et så stort tilskud, at du ofte vil kunne spare flere tusinde kr ifht. at købe den samme mobiltelefon uden abonnement (men husk ikke kun at kigge på salgsprisen. Du skal også kigge på mobilfirmaernes mindstepriser for de første seks måneder).
Hvis du køber en brugt mobiltelefon, så er det ligesom at købe en mobiltelefon uden abonnement. Du får intet tilskud, hvilket betyder du kommer til at betale den fulde pris for mobiltelefonen.
Samtidigt må du typisk undvære garanti og kundeservice, hvis du køber en brugt mobiltelefon. Ærgeligt, hvis det viser sig der er noget galt med den telefon du netop har købt.
For at give dig noget at sammenligne brugtpriserne med, så har jeg her på siden en oversigt over priserne for en del forskellige mobiltelefoner hos udvalgte mobilfirmaer.

