Perspektiv Bredbånd
Det hele kan ikke handle om mobiltelefoner, så denne post kommer til om handle om bredbånd. Nærmere bestemt bredbånd fra firmaet Perspektiv Bredbånd.
Perspektiv Bredbånd har nogle rigtig gode priser på en komplet løsning med både ADSL bredbånd og telefoni. Alt afhængig af hvad du har brug for, så kan du få bredbånd med hastigheder fra 2/1 Mbit (download/upload) til 20/2 Mbit.
Problemer
Desværre er der to problemer med Perspektiv Bredbånd hvis vi fx. sammenligner med det fantastiske TDC HomeDuo tilbud jeg kiggede på i sidste uge:
- Priserne er for høje. Det koster fx. 20,- kr mere at få 5/1 Mbit bredbånd og telefoni fra Perspektiv Bredbånd end det koster at få det samme fra TDC (via TDC HomeDuo pakken).
Tilgengæld er der support med i prisen hos Perspektiv Bredbånd (support koster 299,- kr pr. måned hos TDC). Det er også muligt at købe bredbånd med højere hastigheder hos Perspektiv Bredbånd end hos TDC (hhv. 20/2 Mbit mod 10/1 Mbit). - Du kan kun få Perspektiv Bredbånd hvis du bor i Øresundsregionen. Præcis hvorfor det forholder sig sådan ved jeg ikke, men jeg vil gætte på det måske skyldes noget med at Perspektiv Bredbånd er et svensk firma. Hvis du ved hvorfor, så må du meget gerne skrive det i en kommentar herunder.
Tilvalg
Udover tilbudene på Perspektiv Bredbånds hjemmeside, så kan du købe ekstra tilvalg som fx. fri telefoni til alle danske fastnetnumre, ekstra email adresser og lignende.
Fri telefoni koster kun 29,-, så det er bestemt værd at overveje. Til gengæld er det hat og briller at betale for fx. ekstra email adresser, da du let og gratis kan registrere ligesom mange email adresser du har brug for hos fx. Gmail.
Kommentarer (2)



Det kan godt være at support er med i pakke hos perspektiv, men mange til pivringe og latterlig dårlig support skal man altså lede længe efter.
Det kører okay, når det kører – men når man har brug for support sker der absolut ingenting.
Som tidligere kunde har jeg kun en kommentar – “Løb skrigende væk!”.
Supporten hos Perspektiv Bredbånd kan da umuligt være værre end den arrogante omgang pis man bliver udsat for, hvis man ringer til Fullrate support. Måske er det et generelt problem for hele bredbånds branchen?